Tillæg I.
AA-traditionerne
Store Bog side 491:
For dem der allerede er med i fællesskabet, har Anonyme Alkoholikere betydet forskellen mellem elendighed og ædruelighed og ofte forskellen mellem liv og død. AA kan selvfølgelig komme til at betyde lige så meget for utallige alkoholikere, der endnu ikke er kommet inden for rækkevidde. Der findes derfor ikke noget samfund af mænd og kvinder, der nogen sinde har haft et mere presserende behov for fortsat effektivitet og permanent enhed. Vi alkoholikere ved, at vi må samarbejde og holde sammen; ellers vil de fleste af os dø i ensomhed.
Vi mener, at AA’s tolv traditioner er det bedste svar, vi gennem erfaring har fået på de stadigt påtrængende spørgsmål: »Hvordan fungerer AA bedst?« og »Hvordan kan AA forblive en helhed på den bedste måde og overleve som sådan?«
På næste side (side 492, red.) beskrives AA’s tolv traditioner i deres såkaldte »korte form«; den form, der sædvanligvis anvendes i dag. Det er en sammentrængt form af den oprindelige »lange form«, som tryktes første gang i 1946. Da den »lange form« er mere udtømmende og formentlig af historisk interesse, er den også gengivet (side 493-495, red.).
AA's 12 Traditioner
| 1. | Vor fælles velfærd bør komme først, personlig helbredelse afhænger af sammenholdet i AA. |
| 2. | Når det drejer sig om gruppens anliggende, er der kun én autoritet - en kærlig Gud, sådan som Han |
| 3. | Den eneste betingelse for at blive medlem af AA er et ønske om at holde op med at drikke. |
| 4. | Hver gruppe bør være selvstyrende, undtagen i sager som angår andre grupper og AA som helhed. |
| 5. |
Hver gruppe har kun ét hovedformål: at bringe budskabet videre til alkoholikeren, som stadig lider. |
| 6. | En AA gruppe bør aldrig yde økonomisk støtte, finansiere eller låne AA-navnet ud til noget beslægtet formål eller noget fremmed foretagende, for at penge-, ejendoms- og prestige-spørgsmål ikke skal aflede os fra vort egentlige formål. |
| 7. | Enhver AA-gruppe bør klare sig selv økonomisk og afslå bidrag udefra. |
| 8. |
Anonyme Alkoholikere bør altid forblive ikke professionelle, men vore servicekontorer kan ansætte specialuddannede folk. |
| 9. | AA som sådan bør aldrig organiseres, men vi kan nedsætte arbejdsudvalg eller komiteer, der er direkte ansvarlige over for dem, de tjener. |
| 10. | Anonyme Alkoholikere tager ikke stilling til spørgsmål uden for fællesskabet; AA-navnet bør derfor aldrig inddrages i offentlige debatter. |
| 11. | Vor udbredelse af kendskabet til AA er i højere grad baseret på tiltrækning end agitation. Når det gælder presse, radio og TV, bør personlig anonymitet altid bevares. |
| 12. | Anonymiteten er det åndelige grundlag for alle vore traditioner, der til stadighed minder os om, at principper går forud for personen. |
